Historien
Historisk hører Køge Skakklub ikke til en af de ældste i landet. Klubben blev stiftet i 1947 og kunne derfor fejre 50 års jubilæum i 1997.
Det gjorde vi ved at holde en kæmpe stormesterturnering. Med det felt, klubben havde samlet, er det den hidtil stærkeste i Danmark.
Klubben opstod som en sammenlægning af de to skakklubber, der havde været i Køge fra omkring starten af tyverne. Det var Borgerskakklubben og Arbejderskakklubben.
Med tiden har klubben vokset sig større og større. I starten af 90`erne toppede medlemstallet med godt 70, men siden er antallet faldet til de 36 medlemmer, vi er i dag.
Spillestedet
Foreningen har hjemme i Kantinen på Asgård Skole (ved tandlægen), Norsvej 2, 4600 Køge.
Bestyrelsen
 |
 |
 |
 |
 |
| Formand |
Kasserer |
Materialeforvalter |
Juniorleder |
Sekretær |
Erik Carlsen Tel. 5666 0876 |
Niels Steen Larsen
|
Jacob Kaaber
|
Thomas Sandager
|
Finn Stuhr
|
Klubbladet
Erik Carlsen er redaktør for klubbens blad, KS-Nyt. Indlæg kan sende pr. e-mail til
e-carlsen@oncable.dk.
Støtteforeningen
Køge Skakklub har en støtteforening, der er med til at finansiere klubbens aktiviteter. Med arbejde i handelsstandsforeningen og ved salg af kaffe, chokolade, øl
og sodavand på klubaftenerne har den været stærkt medvirkende til, at klubben har haft det fornødne økonomiske grundlag til at gennemføre sit
jubilæumsarrangement.
Klubbens vedtægter
Her kan du finde klubbens vedtægter (Word-format, 24 KB).
Hjemmesiden
Den første udgave af klubbens hjemmeside så vist nok dagens lys i i begyndelsen af 1999. Det var Toke Svensson og klubbens formand, Erik Carlsen, der tog det første spadestik.
Første udgave
Anden udgave (oktober 1999 til maj 2000) var et samarbejde mellem Erik Carlsen og Henrik E. Bruun. Hjemmesiden fik ny struktur og simplere navigation, men den redaktionelle linje
bibeholdtes, eftersom Erik jo stadig leverede de fleste indlæg til nyhedssiden og også stod for at ajourføre turneringstabellerne, der dog havde fået nyt layout.
Anden udgave
Tredje udgave (maj 2000 til oktober 2003) blev lavet for at skabe lidt fornyelse, og endte med at få mere end tre års levetid. Ikke så ringe endda. Undervejs skiftedes størrelse,
baggrundsfarver og også i nogen grad navigationen, men det var stadig en meget hierarkisk opbygget side, hvilket nok aldrig ændres, da web-præsentation af en skakklub ikke gør sig som
fortælling. I tredjeudgaven var der kommet flere bidragsydere til, bl.a stod Dennis Jensen for et par gode nyheder og også Steffen Lind og Jesper Pondal var flittige til at levere stof
fra torsdagens børneskak.
Tredje udgave
Den nuværende og fjerde udgave af klubbens hjemmeside har været længe undervejs. Typisk skal en hjemmeside have en større brush over mindst hvert andet år, men da der gennem
lang tid ikke har været den store interesse hos klubbens medlemmer for at levere materiale, og da Tordenskjolds soldater har haft andre krige, er det altså trukket lidt ud. I sommeren
2003 skiftede klubben hjemmesideadresse fra den daværende home6.inet.tele.dk/carlsen til den nuværende mere mundrette skaksnak.dk.
Hjemmesiden har siden sæsonstart i august 2003 haft ca. 10 besøgende om dagen, hvilket kunne være bedre, men ikke er så ringe endda. Hvornår næste udgave kommer? Det vides ikke! ;-)
Fjerde udgave
|